Kort og Kommentarer Gadehusene

 

Kort

Jeg har prøvet at tegne ind efter bedste evne, hvordan gårdene og husene lå i forhold til hinanden den gang for længe siden. Tryk på nedenstående link for at se hvordan husene og gårdene lå.

https://maps.google.com/maps/ms?msid=204186540674226671606.0004ce89c54c18eba14a6&msa=0&hl=da&ie=UTF8&ll=57.388836,9.799719&spn=0.008153,0.022724&t=h&z=16&vpsrc=6>

 

Kommentarer til fortællingen

Det er en fantastisk fortælling, som Henning har skrevet om gadehusenes beboere. Et lille stykke Danmarks historie om fattige folk dengang for 100 år siden.

Jeg har arbejdet med at finde faktuelle oplysninger om beboerne, og det har selvfølgelig gjort, at der er kommet nogle ting frem, som hang lidt anderledes sammen end i Henning Kjeldsens fortælling. Ikke fordi, han har løjet, men dels var han et barn, da han oplevede disse folk, dels var der nok nogle ting, som naboerne ikke vidste noget om, og så kan man jo også bare få noget galt i halsen. Jeg kender det fra mig selv: Jeg troede, at min mormor havde fortalt mig, at min tipoldemor døde i Århus, af en svults i hjernen. Da kirkebøgerne blev lagt på nettet, fandt jeg ud af, at det var min oldemor der død der.Et andet eksempel kan være, at min ene datter fortæller, at en veninde flytter nok der og derhen, så går jeg og tror det, for vi får ikke snakket mere om det, men det viser sig så, at planerne bare er lavet om.

Det ændrer dog ikke på det, som jeg hele tiden har sagt -

Der er altid noget om snakken.

Derfor er alle Hennings oplysninger været en uundværlig hjælp til at finde fakta om Gadehusenes beboere. Jeg har ladet Hennings fortælling stå, som han skrev den, men vil nu kommentere på den enkelte familie.

Skrats og Skrats Hanne

Se fakta her Familie No. 1 se fortælling her Fortælling Gadehuse

Henning skriver ,at Skrats og Skrats Hanne havde 3 børn sammen, 2 piger og en dreng. Men drengen Godtfred, var Skrats ikke far til. Endvidere fortæller han, at den ene datter ( Jensine), havde haft held til at få en søn uden at være gift. Hun var blevet gift med Tsherning, som var far til sønnen, men det er rigtigt, at sønnen boede hjemme hos Skrats og Skrats Hanne, selv om de havde hjem og fået flere børn i Thise sogn.

Som jeg skriver, er der meget mystik omkring den anden svigersøn, Magnus Peter Madsen, da han åbenbart er efterlyst af militæret. Jeg tror ikke, at han har været væk for Henning, for han omtaler slet ikke hans forsvinden, og det må da antages at have været en stor sag i nabolaget.

Sprats Laes og Ane Marie,

Kren Hansen og Mette Marie Sørensdatter

Fakta her Familie No. 2 og Familie No. 9 og fortællingen her Fortælling Gadehuse

 

I slutningen af Hennings fortælling beskriver han et hus, hvor han beskriver, at her boede Kren Hansen og Ane Marie indtil han stak afsted til Amerika, og forlod hende med 2 små børn. Det tog mig et stykke tid, inden jeg gennemskuede det.

Kren Hansen, var Ane Maries far, og for den sags skyld også Wil Marens far. Han løb ingen steder. Han blev ved sin kone Mette Marie Sørensdatter, til han døde i 1889 i Vittrup.

Ane Marie blev gift med Christen Sørensen, som rejste til Amerika ( dog ikke fundet emigrationen) , men allerede ved de 2 pigers fødslser Josefine ( Fine) og Christense ( Stense) var hun forladt hustru.

Wil Ajes og Wil Maren

Fakta Familie No. 3 og fortællingFortælling Gadehuse

Wil Maren, er som skrevet ovenfor, datter af Kren Hansen. Der har sikkert været snak om, at Wil Ajes og Wil Maren, skulle flytte hen til deres søn Wil Dres, som ganske rigtigt boede i Rubjerg sogn, hvor han var gift i et barnløst ægteskab. Men de flyttede i stedet hen ved siden af deres datter Jensine Kristine, som var gift og havde børn på Tidselbakken, og her boede de frem til deres død.

Munk Antjestin og Munk Mariane

Se fakta Familie No. 6 og  Familie No. 7 samt fortælling Fortælling Gadehuse

Da Antjestins mand hed Lars Christian Thomsen, passer det meget godt med det som Henning fortæller, at han blev kaldt Laust Stuergor ( Lars Storgaard)

Ane Kristines tilnavn Munk, går tilbage til hendes far, som både ved hendes fødsel og ved folketællingen i 1840 er tilnavnet Munk.

 

hjoerring, Børglum, Børglum, Wittrup, et Huus, 35, FT-1840, C8713

 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Jens Sørensen Munk 43 Gift   Huusmand  
Karen Kieldsdatter 43 Gift   hans Kone  
Søren Peter Jensen 14 Ugift   deres Børn  
Niels Kield Jensen 12 Ugift   deres Børn  
Christen Jensen 10 Ugift   deres Børn  
Andreas Jensen 8 Ugift   deres Børn  
Mariane Jensdatter 5 Ugift   deres Børn  
Anne Kirstine Jensdatter 1 Ugift   deres Børn  
Kield Christensen 21 Ugift   Konens Slegfredsøn, Skræder

 Lige ovenover er nævnt hendes søster Mariane Jensdatter, og netop hun er Munk Mariane.

Her har Henning altså fat i en helt forkert Mariane. Når jeg er så skråsikker i min sag, er det fordi, at dels har hun tilnavnet Munk, dels er hun født 16. april 1835 og netop i Overgade No. 13 bor en Mariane Jensen født 16. april 1835.

Tejajs og TejHanne

Fakta Familie No. 8 og Fortælling Gadehuse

Modsat hvad Henning troede, så var Tejajs og TejHanne ikke gift, og blev det heller aldrig. I følge Henning, kom han til Danmark i 1864, men i følge oplysninger ved hans død og folketællinger kom han langt før fra Preussen.

Det var nogle af de justeringer, som jeg har fundet - der kan være flere, men jeg kan også godt have kløvnet i det. Heldigvis har jeg opdaget et par steder, hvor jeg havde skrevet noget sludder ned i første omgang.

Det har været et spændende arbejde, at finde ud af noget om disse skæve eksistenser, som bare var helt almindelige navne i kirkebogen. Hvilke historier ligger der så ikke bag ved alle de andre navne i kirkebogen ?

Der er uløste og uopklarede ting, som jeg sikkert vender tilbage til engang.Men for nu vil jeg stoppe - og sige, at det har været en forrygende uge med Gadehusene i Vittrup og derers beboere.

Fredag d. 16. november 2012
Ann Nygaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Ann | Svar 08.10.2012 18.11

Hej Kirsten. Jeg er skam i gang med at læse din dejlige bog "Brevene fortæller", mange smukke billeder og megen rigdom. Virkelig spændende læsning om dengang

Kirsten R.S.Hesselgren | Svar 08.10.2012 15.25

Hej Ann.
Jeg sidder og læser på din fantastiske hjemmeside. Gamle fotografier og også vores yndlingsemne. I "Brevene fortæller.." kan du se nogle af mine.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.08 | 01:08

Hej Ann.
Tusind tak for en dejlig tur ned af memory lane i Sulsted. Er selv født og opvokset ved stationsbyen og genkender steder og personer du skriver om.

...
12.08 | 10:21

Goddag Anne Nygaard

Ved du noget om sognefogeden Lars Jensens børn. Han blev dømt i den ovennævnte sag.Det gik rent galt for dem, ikke?

...
28.06 | 12:40

Ann Nygaard,
der er en fejl på linket til adressebogen for Skat.
Linket til skattebeløbene virker som det skal!
Mvh.
Ove

...
21.05 | 21:58

dejlig video fra børnehjemmet i Brønderslev men ved man hvilket årstal den er optaget i
mvh
Lisbeth

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE