Gamle viser

"Moster" fyldte 50

Hun i familien kaldet "Moster", har leveret mange skatte til mig og min samling. Hun var min morfars moster, og han boede, som nævnt andre steder, hos hende i sine unge dage. Hun blev aldrig gift, og fik aldrig børn. Hendes opskriftssamling havnede efter hendes død hos min mormor og morfar, som gav den til deres datter - min moster Birthe. Nu er Birthe også død, og jeg har fået lov til at arve de gamle opskrifter, som ved en løs gennemgang vil falde i god jord hos brødrene Price - i det der blev brugt "rigeligt smør". Opskrifterne ligger i den smukkeste kagedåse, den slags dåse, som jeg absolut har en forkærlighed for, og vel aldrig tror på, jeg kan få for mange af. Nå, men mens jeg pløjede mig igennem opskrifterne, fandt jeg denne sang, skrevet til "Moster" på hendes 50 års fødselsdag.

Nu har jeg selv skrevet festsange gennem mange år - og ser lige pludselig nu - det meget værdifulde for en slægtsforsker i disse sange - i sær hvis man som jeg - skriver dem "uden omsvøb". Det andet tankevækkende ved denne sang er, at jeg selv fylder 50 næste år, og pludselig kan se, hvor forskelligt et liv vi 2, som har kendt hinanden, har haft.

 

Et vers på en gravsten

Nogle gange, er det tilfældigheder, der gør, at man får snuset noget godt op.

Peer havde sin facebook profil til at stå åben, da jeg pludselig ser, at en af hans venner, har slået et billede op af en gravsten, med ovenstående vers. Nej, tænkte jeg - hvor godt - det er et rammende vers om Vendelboen og Vendsyssel.

Det viser sig, at stenen står på Brønderslev Kirkegård, at forfatteren hed Jørgen Sørensen - og at verset er det sidste i en sang han har skrevet, og hele sangen lyder:

Hvor mågerne skriger mod skumhvide bølger,
hvor markerne mødes med himmel og hav,
hvor fyrbakken skråner mod lerede skrænter,
og strandbredden lokker med sten og med rav,

hvor klitten bli'r gul af den blomstrende snerre,
hvor tårnfalken står i den lysende luft,
hvor brombær får farve i solvarme kløfter,
og havbrisen blandes med hyldenes duft,

hvor fiskernes jolle i færgernes følge
fra daggry kan skimtes på Skagerraks vand,
hvor kirke og gårde med kalkede længer
står hvide i sollyset in over land,

hvor sproget får liv af det lavmælte lune,
når sindet er sorgløst, og tanken bli'r kåd
hvor styrke og mandsmod forties i tale
men stundom blev røbet ved djærveste dåd

kun dér vil jeg være, når foråret kommer,
når trækfuglen flyver med kursen mod nord.
Kun dér kan jeg finde den fuldendte tværing
med guld i sit hjerte og bjesk på sit bord.

Straks måtte jeg jo selv op på kirkegården og fotografere stenen, men jeg takker Helle Smidt mange gange for det gode tip.

En lummer 3. august 2013
Ann Nygaard
Min farmor Astrid Marie Larsen f. Petersen. 07.05.1914-13.07.2004

I mine farmors gemmer fandt jeg nogle gamle viser.

Det har været viser, som har betydet noget for hende, sikkert sunget i hendes barndomshjem.

Sanghæftet der blev brugt ved Naziborgen

Måske hører det ikke lige til her - men jeg fik af min mor sanghæftet der blev brugt til at synge hver aften foran Nazi-borgen i Nørresunby.

Nazisympatisør Gunner Gram havde testamenteret sit hus til Dansk National Socialistisk Bevægelse og dermed blev "Naziborgen" en realitet.

I mere end 2 år sang flere og flere mennesker hver aften foran Naziborgen, og sanghæftets sange er bl.a.

Vi giver aldrig op - mel. My darling Clementine - Det er et yndigt land - Det haver så nyligen regnet - We shall overcome - Røvervisen fra Folk og Røvere i Kardemommeby omskrevet - En vinter lang og mørk og hård - En enkel sang om frihed - Kringsatt av fiender Håb for alle gode kræfter - skrevet på melodien fra temaet i afslutningsfasen Beethovens 9. symfoni. Hvad end der sker... - Når jeg ser et rødt flag smælde En lærke letted... Skipper Klement morgensang - Jonni-sangen på melodien "Lilli Marleen" - Om lidt bliver her stille - frit efter Kim Larsens melodi - Skuld gammel wenskaw - med ny tekst - Livet er en morgengave Noget om helte - Vi vil bygge en verden " Jeg vil bygge en verden" - Nu er jord og himmel stille - We shall not be moved - Snart dages det brødre - Livstræet - I skovens dybe, stille ro - Dengang krigen endte på melodien "Lili Marleen" - Du är det finaste jag vet Ti små nazister - på meldodien Ti små cyklister - Bogstavsangen - Jyden han æ stærk å sej - Danmarkssangen

Nazisterne opgav ikke - men tabte kampen alligevel - en af de der havde skrevet under på Gunner Grams testamente til vitterlighed af underskriften var medlem af DSNB og blev derfor erklæret inhabil - en halvsøster til Gunner Gram i USA arvede derfor huset, og hun ønskede ikke nazisterne der - så de pakkede sammen.

Ønsker du en af teksterne i sin fulde længde, skal jeg se om jeg kan finde sanghæftet frem

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Vagn Petersen | Svar 04.05.2020 23.26

Jeg fandt en tekst, men jeg mener, at der var lavet en sang om hveer enkelt topnazist med navns nævnelse, og Lily Broberg sang, og så slog hun på et foto

Vagn Petersen | Svar 04.05.2020 23.19

Har du teksten til ti små nazister? Lily Broberg sang den.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.05 | 20:59

Hej Ann
Spændende at læse om min familie
Niels Mygind Mikkelsen
Søn af Jacob og jenny
Født 1955
Mvh
N

...
15.05 | 15:15

Kaj Naamansen
Alder: 67 år, 10 mdr, 18 dage
31.03.1908
19.02.1976
Sognepræst i Vissenbjerg 1948-1976

https://dk-gravsten.dk/kirkeg/Vissenbjerg/Vissenb_0806.j

...
15.05 | 15:08

pastor Kaj Naamansen, Vissenbjerg Kirke (fyn) 1948-1976
http://www.kirkehistorie.dk/ass/kip1098.htm

https://arkiv.dk/soeg?searchstring=pastor+Kaj+Naamansen

...
04.05 | 23:26

Jeg fandt en tekst, men jeg mener, at der var lavet en sang om hveer enkelt topnazist med navns nævnelse, og Lily Broberg sang, og så slog hun på et foto

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE